EU’s budget og institutioner

EU’s budget og institutioner
EUs stats- og regeringschefer indgik den 17. december 2005 en aftale om EUs såkaldte finansielle perspektiver for perioden 2007-2013.

Aftalen er inddelt i tre dele:
1. udgifter, herunder lofter for udgifterne til landbrugspolitikken,
2. indtægter, herunder den britiske rabat, og
3. evaluering af hele finansieringssystemet.

Udgifter
Det samlede loft for udgifter samt hovedkapitler fremgår af nedenstående tabel. Det samlede beløb på 862 mia. euro svarer til 1,045 pct. af EUs bruttonationalindkomst (BNI).

Budgetlofter (forpligtelsesbevillinger), 2007-13 i alt

De aftalte lofter kan sammenlignes med Kommissionens oprindelige forslag og de kompro-misforslag, der blev fremlagt af Luxembourg og Storbritannien. Ikke mindst i forhold til Kommissionens oprindelige forslag er der sket væsentlige reduktioner.

Udgifterne på landbrugsområdet
På landbrugsområdet bekræfter aftalen beslutningen fra Det europæiske Råds møde i oktober 2002 om niveauet for udgifterne til EUs markedspolitik og direkte støtte. Som det fremgår af figuren nedenfor betyder det, at udgifterne i faste priser gradvist reduceres. Faldet er på knap 6 pct. over perioden.

Udgifter til markedspolitik og direkte støtte
 

En af de væsentligste ændringer, i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, er, at bud-getterne ikke er forhøjet for at tage højde for de ekstra udgifter i forbindelse udvidelsen med Rumænien og Bulgarien. Udvidelsen forventes at finde sted i 2007 og Kommissionen havde i sit forslag afsat 8 mia. euro til formålet.

Fordeling af EUs landdistriktsmidler 2007-13, mia. euro, 2004 priser

Til gengæld er der kommet en bestemmelse ind, der giver det enkelte medlemsland mulighed for inden for landdistriktsprogrammet at anvende op til 20 pct. af de midler, som tildeles dem til markedsforvaltning og direkte støtte. Der er ikke krav om national medfinansiering.

Indtægter
Loftet for indtægter fastholdes på det nuværende niveau på 1,31 pct. af EUs bruttonatiolindkomst (BNI) for forpligtigelsesbevillinger. Der er med andre ord en betydelig afstand mellem indtægts- og udgiftsloftet på 0,265 pct.-point. Denne margen kan dog i givet fald kun udnyttes ved enstemmighed blandt medlemslandene.

Aftalen betyder endvidere, at den britiske rabat fastholdes. Dog justeres ordningen således, at Storbritannien fuldt ud skal bidrage til ikke-landbrugsrelaterede udgifter til udvidelsen med de nye medlemslande. Denne justering indfases gradvist fra 2009, og skal gælde fuldt ud fra 2011. Endelig er der enighed om, at reduktionen i værdien af den britiske rabat sammenlignet med den nuværende ordning ikke må overstige 10,5 mia. euro over den 7-årige periode.

I tilknytning til den britiske rabatordning opretholdes endvidere de gældende korrektioner, der gør, at Tyskland, Østrig, Sverige og Holland får reduceret deres andel af finansieringen af rabatordningen. Endvidere får Holland og Sverige en samlet reduktion for perioden på hen-holdsvis 650 og 150 mio. euro. Endelig får Østrig, Tyskland, Holland og Sverige rabat på deres momsbidrag.

Evaluering af finansieringssystemet
Det sidste element af de finansielle perspektiver er en aftale om, at Kommissionen i 2008/09 skal lave en rapport, der omfatter både indtægts- og udgiftsområdet. Det nævnes specifikt, at det skal omfatte den fælles landbrugspolitik og den britiske rabat. Det bemærkes, at Det euro-pæiske Råd på baggrund af rapporten kan tage de nødvendige beslutninger.

I forhold til landbrugsområdet indeholder aftalen således opsummerende følgende hovedelementer :

• Budgettet for EUs markedspolitik og direkte støtte på €293 mia. er udtryk for en bekræftelse af beslutningen fra topmødet 2002 om at fastfryse udgifterne til EUs landbrugspolitik til og med 2013.
• Udgifterne ved udvidelsen af EU med Rumænien og Bulgarien (af Kommissionen anslået til €8 mia.) vil ikke medføre en udvidelse af budgettet. Budgetmidlerne til landdistriktspolitikken endte på €69 mia., hvilket er 22 pct. mindre end Kommissionens oprindelige forslag. 
• Der gives mulighed for, at det enkelte medlemsland kan overføre op til 20 pct. af midlerne fra landbrugsstøtten til landdistriktsstøtte. Der er ikke krav om at disse midler skal suppleres med nationale midler.
• Den britiske rabat fastholdes, men stigningstakten begrænses. Med andre ord: Storbritanniens rabat vil fortsat stige i takt med, at dets nettobidrag øges. Målet er, at de skal bidrage fuldt ud til udgifterne til udvidelsen, undtagen på landbrugsområdet.

Set fra dansk landbrugs synsvinkel er kompromiset udtryk for en pose blandede bolsjer - men flest syrlige. Det positive er, at der nu er en aftale, og at der dermed skulle være sikret finansiering af landbrugspolitikken frem til 2014. Dermed ikke sagt, at der vil være ro om EUs landbrugspolitik. Et væsentligt element i aftalen er nemlig, at der skal foretages en evaluering af EUs udgifter og indtægter i 2008/09, herunder landbrugspolitikken. Det er hermed ikke besluttet, at der skal ske ændringer, men omvendt så fører evalueringer sædvanligvis mindst til nogle justeringer.

I forhold til udvidelsen med Rumænien og Bulgarien betyder aftalen, at det bliver landmændene, som i særlig grad skal finansiere udvidelsen. Foreløbige beregninger tyder på, at det i 2013 vil koste landmændene 5 - 8 pct. af deres præmierettigheder.

Endnu mere alvorligt er det dog, at regeringscheferne ikke holdt fast i princippet om en fælles landbrugspolitik. De accepterede således et engelsk forslag om, at medlemsstaterne kan overføre op til 20 pct. af landbrugsstøtten til landdistriktspolitikken uden bindinger og uden krav om national medfinansiering. Hermed har regeringscheferne reelt accepteret forskelsbehandling mellem europæiske landmænd og en begyndende renationalisering af den fælles landbrugspolitik.

Yderligere oplysninger: Niels Lindberg Madsen og Jacob Bagge Hansen

kontakt

Du har mulighed for at kontakte raadet, hvis du har spørgsmål til et af vores emner.

Niels Lindberg Madsen
E: nlm@landbrug.dk
T: 33394278

E:
T:

Kommentar

Har du en kommentar til Landbrugsraadets politik, så lad os høre den.

Skriv din mening
0 har skrevet før dig
Oversigt over kommentarer

Nyeste politik

Landbrug og Fødevarers skattepolitik & afgiftspolitik
28/5-2009

Infrastruktur i et landbrugsperspektiv
28/5-2009

Svin
28/5-2009

Læs også

www.landbrug.dk
www.fvm.dk
www.lr.dk
www.sum.dk