|
Fakta-notat om enkeltbetalingsordningen -
afkoblet landbrugsstøtte
Resumé: I 2003 besluttede EU's Ministerråd en ny
omfattende reform af EU's landbrugspolitik. Den indebar navnlig, at hovedparten
af den direkte støtte til landmændene blev afkoblet fra produktionen. Ordningen,
der benævnes enkeltbetalingsordningen, fastlægger forskellige muligheder for den
praktiske gennemførelse af afkoblingen i medlemslandene, herunder fik landene
mulighed for at indføre ordningen i 2005, 2006 eller 2007. I Danmark blev
enkeltbetalingsordningen indført allerede i 2005 efter den såkaldte
hybridmodel.
I forbindelse med det såkaldte sundhedstjek i 2008 besluttede EU's
Ministerråd at foretage en række justeringer af reformen. Disse justeringer vil
blive gennemført i de kommende år.
Herefter beskrives hovedprincipperne for ordningen og den danske
gennemførelse.
Baggrund
Oprindeligt var EU's landbrugspolitik hovedsagelig lagt an
på at sikre indkomsterne i landbruget gennem markedsregulering. I forhold til
omverdenen sikredes et vist prisniveau for landbrugsvarer gennem brug af
importtold og eksportstøtte. For en række hovedvarer var/er prisen yderligere
sikret gennem mulighed for støtteopkøb (intervention).
Siden begyndelsen af 90'erne er denne politik dog blevet nedtonet. Det er
sket gennem flere reformer, hvor man har reduceret de garanterede mindstepriser,
og hvor man typisk har ydet ca. 50% kompensation for prisfaldet gennem direkte
støtte til landmændene.
I første omgang var den direkte støtte knyttet til produktionen, og den blev
ydet i form af hektar- og dyrepræmier samt i visse tilfælde i forhold til de
producerede mængder. Som led i forberedelserne til de afgørende
WTO-forhandlinger under Doha-runden besluttede Ministerrådet dog i 2003, at
hovedparten af den direkte støtte skulle afkobles fra produktionen. Under
sundhedstjekket i 2008 blev det endvidere besluttet, at der senest i 2012 skal
ske afkobling af næsten alle de resterende koblede ordninger. Afkoblet støtte er
ikke betinget af, at produktion finder sted, og derfor er den i WTO-aftalen om
landbrug klassificeret som ikke-produktionsforvridende støtte. Populært siges,
at denne form for støtte hører under WTO's "grønne boks".
Den officielle betegnelse for den ordning, der fastlægger reglerne for den
afkoblede støtte, er "enkeltbetalingsordningen".
Enkeltbetalingsordningen
generelt
Hovedprincipper for enkeltbetalingsordningen er
følgende:
- Til de enkelte lande er afsat et rammebeløb, der udgøres af det
gennemsnitlige støttebeløb, som i årene 2000-2002 er udbetalt i landene under
forskellige ordninger. Hertil er dog lagt beløb, som er besluttet ved senere
reformer (mælk og sukker).
- Rammebeløbet fordeles til landmændene i form af et antal
betalingsrettigheder efter princippet én betalingsrettighed per hektar
landbrugsareal. Landmænd, der råder over betalingsrettigheder og et
tilsvarende antal støtteberettigede hektarer, kan derefter årligt ansøge om
støtten.
Den praktiske gennemførelse af enkeltbetalingsordningen kan dog ske efter
flere forskellige modeller:
- Under den historiske model fordeles beløbet til landmændene i
forhold til det beløb, som de hver især har modtaget i gennemsnit i årene
2000-2002. Beløbet fordeles på et antal betalingsrettigheder, der udregnes som
det gennemsnitlige antal foderarealer og andre arealer, som han i samme
periode har modtaget støtte til.
- Under den regionale model gives samme beløb til alle
landbrugsarealer i regionen. Der er dog mulighed for at differentiere beløbet
mellem omdriftsarealer og arealer med vedvarende græs. Betalingsrettighederne
tildeles de landmænd, der råder over arealet (ejer eller forpagter), når
ordningen iværksættes.
- Den såkaldte hybridmodel er en slags krydsning mellem de to øvrige
modeller. Under denne model fordeles hovedparten af rammebeløbet til arealet
efter reglerne i den regionale model, men en del af beløbet kan fordeles som
tillæg til betalingsrettighederne efter reglerne i den historiske model, dvs.
i forhold til den støtte, som den enkelte landmand har modtaget i gennemsnit
af årene 2000-2002. For mælk og sukker tildeles støtten dog i forhold til
landmændenes kvote på starttidspunktet. Denne model er valgt i Danmark, og den
blev gennemført i 2005.
Uanset valget af model, så var i
enkeltbetalingsordningen indbygget mulighed for, at landene på nogle områder
kunne vælge at fortsætte med en mindre del af støttebeløbet som koblet støtte.
Denne mulighed blev i Danmark valgt for ungtyre og moderfår. Der var også flere
tilfælde, hvor man valgte at fastholde koblet støtte på EU-plan. Med
sundhedstjekket i 2008 er dette dog blevet ændret, idet Ministerrådet
besluttede, at der senest i 2012 skal ske afkobling i næsten alle de tilfælde,
hvor den direkte støtte er koblet til produktionen. For Danmarks vedkommende
betyder det, at der skal ske afkobling af støtten til: proteinafgrøder, tørret
foder, kartoffelstivelse og ungtyre.
Endelig skal nævnes, at
betalingsrettigheder kan overdrages til en anden landmand med eller uden jord.
Overdragelse ved udlejning er dog kun mulig, hvis det sker sammen med et
tilsvarende areal.
Enkeltbetalingsordningen i Danmark
Som nævnt
er det i Danmark valgt at gennemføre enkeltbetalingsordningen efter
hybridmodellen, idet det vurderedes, at denne model var bedst egnet under danske
forhold. For den historiske model gælder, at den indebærer en række
overgangsproblemer på grund af de løbende ændringer, som sker i erhvervet.
Ganske vist giver en national reserve mulighed for at afbøde nogle af disse
problemer, men det er en besværlig proces. For den renlivede regionale model
gælder, at den kan medføre en stor omfordeling af støtten til ugunst for de
sektorer, som traditionelt har modtaget en relativt høj støtte.
Den valgte model indebærer, at Danmarks samlede rammebeløb på godt 7,6 mia.
kr. er disponeret på følgende måde:
- 78% anvendes til finansiering af basispræmien til
arealet
- 19% anvendes til finansiering af tillægsstøtte til
producenter af mælk, oksekød og sukker
- 3% anvendes til fortsat koblet støtte til producenter af handyr og
moderfår
Basisstøtten for omdriftsarealer var i 2008 2.315 kr./ha og for
vedvarende græs 500 kr./ha. I løbet af årene 2009-2012 vil der dog gradvis blive
indført samme basisstøtte til arealerne. Det sker gennem overførsel af en del af
tillægsstøtten til oksekødproducenterne og en mindre reduktion af støtten til
omdriftsarealer og udtagne arealer. Det vil i 2012 føre til en basisstøtte for
alle arealer på ca. 2.240 kr./ha.
Øvrige bestemmelser
I forbindelse
med beslutningen om at indføre enkeltbetalingsordningen blev truffet flere andre
beslutninger, og i forbindelse med sundhedstjekket kom flere til. De
væsentligste er følgende:
- Modulation. Fra 2005 er indført modulation i
form af et fradrag i den direkte støtte til landmændene. For den del af en
landmands støtte, der overstiger €5.000 var fradraget i 2005 på 3%. I 2006 var
det 4% og fra 2007 var det 5%. I 2008 blev det endvidere besluttet, at
modulationen skal forhøjes til 10%. Det sker gradvis i årene 2009-2012. Midlerne
fra modulation overføres til finansiering af landdistriktspolitikken.
-
Progressiv modulation.
Under sundhedstjekket blev også besluttet at indføre
såkaldt progressiv modulation. Det indebærer, at for landmænd, der årligt
modtager over €300.000 (godt 2,2 mio. kr.) i direkte tilskud, foretages et
ekstra fradrag på 4% i den del af støtten, der overstiger €300.000. Fradraget
indføres fra 2009, og også disse midler overføres til finansiering af
landdistriktspolitikken.
-
Krydsoverensstemmelse. Med virkning fra 2005
er endvidere indført den såkaldte krydsoverensstemmelse. Det indebærer, at
støtte til landmanden kædes sammen med overholdelse af en række eksisterende
love og regler. Ved manglende overholdelse af bestemmelserne foretages et
fradrag i den direkte støtte. Der er tale om bestemmelser inden for områderne
miljø, dyresundhed mv. Fra 2007 omfatter ordningen også bestemmelser vedr.
dyrevelfærd.
-
Obligatorisk udtagning (brak) er afskaffet. Siden
gennemførelsen af den første større reform i 1992 har den direkte støtte til
landmændene været betinget af, at en del af arealet braklægges. Kravet blev
videreført under enkeltbetalingsordningen, men har dog været suspenderet i det
seneste par år. I forbindelse med sundhedstjekket blev det endeligt besluttet,
at afskaffe obligatorisk brak. Det skyldes, at der nu er sket en så stærk
markedsorientering af politikken, at der ikke længere er behov for at begrænse
kornproduktionen.
- Artikel 68.
I forbindelse med sundhedstjekket besluttede Ministerrådet, at medlemslandene vil kunne anvende
op til 10% af deres nationale rammebeløb for enkeltbetalingsordningen
til at gennemføre og finansiere en række forskellige foranstaltninger, som er
beskrevet i artikel 68. Blandt mulighederne er, at der under flere forskellige
ordninger vil kunne ydes støtte til landbrug i økonomisk svage regioner. Støtte vil
også kunne ydes til miljøforanstaltninger og kvalitetsproduktion
samt til to forskellige forsikringsordninger, hvorunder der ydes erstatning i
forbindelse med husdyr- og plantesygdomme samt ugunstige vejrforhold,
der kan sidestilles med naturkatastrofer. - For de foranstaltninger, der anses
for at være mest produktionsforvridende, er der fastsat et delloft. Til
disse må landene højst anvende 3,5 pct. points af de maksimale 10%, som kan
anvendes under artikel 68. - Midler til finansiering af
foranstaltningerne kan hovedsagelig tilvejebringes på to måder. I første række kan landene
anvende ubrugte midler under enkeltbetalingsordningen. Denne mulighed vil i Danmarks
tilfælde kunne dække 1,5 pct. point af de maksimale 10%. Yderligere midler vil kunne
tilvejebringes ved at reducere værdien af alle
betalingsrettigheder.
Læs
relaterede artikler her:
Links
Lovgrundlaget samt vejledninger og
ansøgningsskemaer mv. vedr. enkeltbetalingsordningen er tilgængelige på
hjemmesiden for FødevareErhverv på adressen www.ferv.fvm.dk
|
kontakt
Du har mulighed for at kontakte raadet, hvis du har spørgsmål til et af vores emner.
Ole Klintgaard Larsen
E: okl@landbrug.dk
T: 33394257
E:
T:
Kommentar
Har du en kommentar til Landbrugsraadets politik, så lad os høre den.
Skriv din mening
0 har skrevet før dig
Oversigt over kommentarer
Nyeste politik
Landbrug og Fødevarers skattepolitik & afgiftspolitik
28/5-2009 Infrastruktur i et landbrugsperspektiv
28/5-2009 Svin
28/5-2009
Læs også
www.landbrug.dk
www.fvm.dk
www.lr.dk
www.sum.dk
|
