Landbrugsraadet"
Forside Fra idé til projekt Nyhedsbrev Om Projekt- og Udviklingskonsulenterne Projektfinansiering Projektkontor

     


logo 

Fleksible måltidsløsninger -

samarbejde inden for food service sektoren fra et virksomhedsperspektiv

"Fleksible måltidsløsninger" er et Erhvervs Ph.D-projekt i samarbejde mellem Landbrugsraadet og DTU Fødevareinstituttet. Projektet er afsluttet. Forsvaret af afhandlingen finder sted medio december 2008.

Forbrugerne efterspørger i dag flere tilberednings- eller spiseklare måltider (måltidsløsninger) af høj kvalitet, bl.a. som følge af, at flere måltider indtages uden for hjemmet. Produkterne bliver derfor mere komplekse og kræver en konstant udvikling og fornyelse. I dag foregår udviklings- og produktionsforløb af delkomponenterne til måltidsløsninger oftest parallelt og uafhængigt hos producenter inden for forskellige sektorer (se figur). Dette placerer ansvaret for kvaliteten af den samlede måltidsløsning et trin længere henne i produktionsforløbet, i nogen grad løsrevet fra producenterne, hvilket kan være problematisk, da det netop er hos producenterne at der er en stor mulighed for kvalitetsoptimering.

diagram...    

I projektet ”Fleksible måltidsløsninger” er hypotesen, at samarbejde mellem virksomheder kan understøtte udviklingen af måltider af høj kvalitet. Projektets overordnede formål er at belyse potentielle fordele, bl.a. i forhold til kvalitet, ved at opbygge samarbejdsrelationer mellem fødevarevirksomheder i forbindelse med produktudvikling af komplekse / sammensatte produkter, samt udvikle relevante værktøjer til brug i denne kontekst.

Projektet gennemføres i samarbejde med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Agrova Food, Slagteriernes Forskningsinstitut samt Norma og Frode S. Jacobsens Fond.

Projektet er opdelt i tre dele:

  • Kvalitet- Det centrale forskningsspørgsmål er her: "Hvad er kvalitet af fleksible måltidsløsninger og hvordan kan dette kobles til produktudvikling?" Der vil bl.a. blive arbejdet med opfattelser af kvalitet, operationalisering af kvalitetsbegrebet og mulige effekter af produktudvikling og samarbejde på kvaliteten af det færdige produkt.
  • Samarbejde- Det centrale forskningsspørgsmål er her: "Hvilke mulige synergieffekter og barrierer er der ved samarbejde om produktudvikling af måltidsløsninger?" Der vil bl.a. blive arbejdet med potentialet i samarbejde om produktudvikling, motivationsfaktorer, samt anvendelse af praktiske værktøjer i opstartsfasen.
  • Modularisering- Det centrale forskningsspørgsmål er her: "Hvordan kan modularisering bruges til at understøtte samarbejde om udvikling af fleksible måltidsløsninger af høj kvalitet?" Der vil bl.a. blive arbejdet med muligheden for at udarbejde retningslinier for sammensætning af det endelige produkt, hvordan den modulære opbygning af måltider kan bruges til at understøtte variation og kvalitet samt om samarbejde om produktudvikling kan forenkles.


Landbrugsraadet er gået ind i sit første ErhvervsPhD. samarbejde som en naturlig følge af sit arbejde for at fremme innovations- og konkurrenceevnen blandt fødevarevirksomheder. Projektet er forankret i afdelingen Projekt- og Udviklingskonsulenterne, der deltager i mange udviklingsprojekter, bl.a. inden for food service sektoren.

DTU Fødevareinstituttet , herunder forskningsgruppen Food Production Engineering, beskæftiger sig bredt med forbedring af eksisterende udviklings- og fremstillingsprocesser inden for levnedsmiddel- og agroindustrien. På DTU Fødevareinstituttet foregår meget forskning i industriel fremstilling af fødevarer og drikkevarer af høj kvalitet under overskriften "God mad i stor skala", som dette projekt naturligt hører under.

Yderligere oplysninger: Kontakt Johanne Rønnow Olsen, jno@agrova.dk