Landbruget har 30 mio. kvadratmeter overflødige bygninger, der bør rives ned. Det svarer til et ti meter bredt bælte af bygninger fra Limfjorden og ned til den tyske grænse.

Det sker med jævne mellemrum, at byboere føler trang til at komme ud på landet og realisere sig selv, nærheden med naturen og den indre harmoni, skriver FoodCulture. Sidst, der var sådan en bevægelse, var i 70erne, hvor hippierne flyttede ud på landet og dyrkede fri hash og kærlighed. Siden steg energipriserne, og det frie landlivs attraktioner var ikke længere helt så attraktive. Folk er flyttet fra landet og ind til byerne og har på den måde efterladt de stadigt voksende landbrug med tiloversblevne bygninger. Mange af dem, faktisk. Og det er landbruget selv, der har bygget dem.

– Gennemsnitligt er der blevet bygget en million kvadratmeter om året de sidste 40 år. I starten var det mest som knopskydninger på allerede eksisterende byggeri, men i 80erne og 90erne er det i stigende grad blevet til separate staldbygninger. I samme periode er der ikke blevet revet noget ned, så alt i alt er der omkring 100 mio. m2 avls og driftsbygninger, hvoraf de 40 mio. m2 er i brug, forklarer landskonsulent for arkitektur og byggeri hos Dansk Landbrugsrådgivning, Kræn Ole Birkkjær.

Ren tilsæt
Det betyder, at der er omtrent 60 mio. m2 bygninger, hvoraf landskonsulenten vurderer, at halvdelen burde rives ned.

– Det svarer til, at der er bygninger i et ti meter bredt bælte, der strækker sig fra Limfjorden i Nordjylland og ned til den tyske grænse, der burde rives ned, mens resten af bygningerne kan bruges til lager for tømrere og andre små virksomheder eller skal bevares for eftertidens skyld, siger landskonsulenten.

Det er hovedsageligt driftsbygningerne, der ikke længere er brug for, for selvom folk flytter fra landet, og der bliver færre landbrug, kan mange af beboelsesbygningerne stadig enten lejes ud eller sælges i mindre parceller, selv om det kan være svært i det område, der blandt regionsplanlæggere populært går under betegnelsen ’den rådne banan’.

– Det er selvfølgelig yderområderne, man mener. Fra Jammerbugten i nord, ned langs vestkysten, henover det sydlige Fyn og over til Lolland og i nogen grad også Falster. Men strukturudviklingen i landbruget, hvor der bliver stadig færre og større landbrug, har gjort, at de landbrug, der er tilbage, har opkøbt de nærmeste ejendomme for at få jorden. Og så har de i samme ombæring fået bygningerne med. Selv om de i de fleste tilfælde kan få solgt eller lejet bygningerne ud, vil det koste dem penge at rive driftsbygningerne ned, og eftersom det er ren tilsætning, er der jo ikke mange af dem, der vil bruge penge på det, siger Kræn Ole Birkkjær til FoodCulture.

Stigende interesse
Hos ejendomsmægler Henning Tovgaard, der er formand for Dansk Ejendomsmæglerforenings landbrugsmæglersektion og indehaver af Nybolig Landbrug, Tovgaard & Co. i Holstebro, oplever man dog, at der er stor samarbejdsvilje hos de sælgende landmænd.

– Vi prøver at skræddersy ejendommen til de interesserede købere. Så hvis de vil have noget jord med, kan de få det, og hvis de vil have bygninger revet ned, finder vi også ud af det, siger Henning Tovgaard.

Han oplever en stigende interesse for landejendomme uden alt for meget jord til og kan ikke genkende billedet af gårde, der ligger øde hen.

– Hvis bare gårdene ikke ligger for tæt op af en vej, kan det sagtens lade sig gøre at komme af med dem, selv om vi selvfølgelig også oplever en generel afmatning i forbindelse med den økonomiske krise, siger han til FoodCulture.

Husk afstandskravet
Der er dog nogle af bygningerne, som landmænd ikke bør sælge fra, hvis de går med planer om at udvide produktionen.

– Vi har rådet alle vores kunder til at passe på med at sælge ejendomme fra med mindre end to hektar jord til, hvis de ligger i nærheden af hovedejendommen. Det skyldes, at der er større krav om afstand mellem animalsk produktion og beboelsesejendomme, end der er til landbrugsejendomme. Når man kommer under to hektar jord til en ejendom, betragtes det ikke længere som et landbrug, siger chef for landboforeningen Agrinords ejendomskontor i Aars i Nordjylland, Jens Axel Kruchov.

Udlejning koster
Anbefalingen har i stedet været, at man lejede bygningerne ud, men alligevel har en del af landmændene valgt at sælge bygningerne fra med under halvanden hektar jord til.

– Der vil nok være nogen, der kommer i klemme, når de skal til at udvide, men de har selvfølgelig gjort det, fordi de ikke har lyst til også at drive udlejningsvirksomhed, og det koster jo altså også både tid, penge og kræfter at vedligeholde en udlejningsejendom. Desuden er det efter den sidste landbrugsreform ikke længere muligt at opsige lejemål med den begrundelse, at man skal bruge bygningerne i forbindelse med driften. Derfor er lejeløsningen heller ikke længere så attraktiv, siger Jens Axel Kruchov til FoodCulture.

FAKTA:
Fra 1992-2006 er antallet af landbrugsbedrifter faldet fra godt 60.000 til knap 40.000.

Samtidig er antallet af landbrugsejendomme faldet fra 141.980 i 1995 til 133.159 i 2007.

Forskellen på de to kategorier er, at der drives landbrugsvirksomhed fra en bedrift, mens det ikke nødvendigvis er tilfældet på en ejendom.

I 1999 boede 798.018 personer, eller 15 pct. af den danske befolkning, i landdistrikter. I 2008 var tallet faldet til 743.700 personer svarende til 13,6 pct. af befolkningen.

Se også...