Nyheder og presse

tilbage til oversigten

print

Fakta om H1N1 virus-epidemi

27/4-2009

Der er ingen risiko for smitte med det nye H1N1-virus fra svinekød og svinekødsprodukter.

I forbindelse med den såkaldte svineinfluenza udsender Danish Meat Association (DMA) en række fakta om sygdommen:

  • Der er ingen risiko for smitte med det nye H1N1-virus fra svinekød og svinekødsprodukter.
  • I USA viser myndighedernes undersøgelser, at de smittede ikke har været i kontakt med svin.
  • Der er tale om et nyt virus af influenzatype A H1N1, der indeholder genetisk materiale fra både svin, mennesker og fugle. Der opstår løbende nye mutationer af denne type virus.
  • Smitten med den nye type af H1N1 sker fra menneske til menneske.
  • Virussens genetiske træk minder om svineinfluenza, men indtil videre har ingen kunnet bevise, om smitten oprindeligt kommer fra svin. Derfor bør den nok ikke kaldes svineinfluenza, siger institutdirektør Kristian Møller fra Veterinærinstituttet på DTU.
  • Sundhedsstyrelsen oplyser, at de dokumenterede tilfælde hos mennesker i primært Nordamerika har været meget milde.
  • DMA er ikke bekendt med, at den nye type af H1N1 er påvist i svinebesætninger noget sted i verden.
  • Man skal iagttage almindelige forholdsregler mod influenza, dvs. undgå at nyse på andre, vaske hænder hyppigt og grundigt samt søge læge, hvis man har mistanke om sygdom.
  • I Danmark er det Sundhedsstyrelsen der har ansvaret for beredskabet i relation til influenza, herunder også overfor den nye type influenzavirus.

”Svineinfluenza” er et misvisende navn
Den nye type influenza kaldes i medier og andre steder ofte for ”svineinfluenza”, men navnet er misvisende, da der er tale om en type influenza, som smitter mellem mennesker.

Således skriver Fødevarestyrelsen på deres hjemmeside:
”Navnet svineinfluenza er misvisende, fordi der er tale om en human influenzatype – det vil sige, at den smitter fra menneske til menneske.”

Og videre:
”Den specielle type influenza virus A, der har forårsaget sygdom hos mennesker i Mexico, har oprindeligt elementer fra svineinfluenza, fugleinfluenza og human influenza. Det er generne fra svineinfluenzadelene, der har ført til den misvisende betegnelse 'svineinfluenza'. Det er vigtigt at understrege, at de mennesker, der er blevet syge, er blevet smittet af andre mennesker. Det er ikke påvist, at smitten er overført fra svin til mennesker i den aktuelle situation.”

DTU Veterinærinstituttet skriver i et notat (worddokument):
”På baggrund af de oplysninger, der er til rådighed p.t., er der ingen indikationer for, at det nye H1N1 virus findes hos svin i Mexico, Nordamerika eller Danmark. Det er ligeledes uvist om svin i det hele taget kan smittes med det nye virus. På denne baggrund er betegnelsen svineinfluenza misledende og skyldes formodentligt, at gener der koder for de vigtige overfladeproteiner (HA og NA) har størst lighed med gener, der er påvist i svineinfluenza-virus.”

OIE (World Organisation for Animal Health) skriver i en pressemeddelelse:
“The virus has not been isolated in animals to date. Therefore, it is not justified to name this disease swine influenza. In the past, many human influenza epidemics with animal origin have been named using their geographic name, eg Spanish influenza or Asiatic influenza, thus it would be logical to call this disease “North-American influenza”.”

Læs mere om sygdommen:
Fødevarestyrelsen: Fakta

Fødevarestyrelsen: Spørgsmål og svar

WHO (Verdensundhedsorganisationen) Q&A

CDC (Centers for Disease Control and Prevention, som er en del af det amerikanske sundhedsministerium) Q&A

ECDC (European Centre For Disease Prevention And Control) Q&A

Se også Sundhedsstyrelsens hjemmeside  for opdaterede danske oplysninger om sygdommen.

DMA  opdaterer fakta-arket, i takt med at der dukker nye informationer op.